Tidligt om morgenen fredag den 3. november drager en busfuld sønderjyder afsted mod København for at besøge Christiansborg. Passagererne i bussen er deltagere i Tønder Listens udflugt for medlemmer til folkestyrets højborg, hvor folketingsmedlem Henrik Frandsen fra Skærbæk og ældreminister Mette Kierkgaard tager imod og viser rundt.
De tilmeldte kan stige på bussen følgende steder:
- Bredebro Station kl. 6.30
- Tønder Øst, ved Fakta kl. 6.50
- Løgumkloster Station kl. 7.10
- Agerskov Kirke kl. 7.30
Interessen for besøget har været stor. Allerede efter et par dage var der udsolgt.