På Forårsmessen i Tønderhallerne fredag den 3., lørdag den 4. og søndag den 5. februar er Tønder Listen også med. Du kan bl.a. møde nogle af vores kommunalbestyrelsesmedlemmer og få en snak om aktuelle og fremtidige politiske spørgsmål eller andre emner, du gerne vil vende med os.
Vi har også en konkurrence, hvor der er mulighed for at vinde en flot paraply. Ja, faktisk har vi hele to konkurrencer. For hvis du vælger at blive medlem af Tønder Listen, deltager du i lodtrækning om en halv gris – lokalt opdrættet og forarbejdet. Og du får også et lækkert krus med TL-logo, hvis du tegner medlemskab på messen.
Vinderen af konkurrencen om at få gris på gaflen udtrækkes på vores årsmøde den 28. marts på Bredebro Kro. Alle, der fornyer deres medlemskab eller tegner nyt medlemskab inden 14. marts, er med i konkurrencen.
Medlemskab af Tønder Listen koster 200 kr. om året for enkeltpersoner og 300 kr. for par. Du kan indbetale beløbet til konto 7933 – 000 107 8463 eller betale til MobilePay 235996. Du kan også scanne en af QR-koderne herunder for at betale via MobilePay. Husk at anføre dit navn og din e-mail ved betaling.
Vi glæder os til at se jer på messen.