Da Skærbæk Bygningsindustri under Velux-koncernen lukkede i 2021 efter godt 50 år i byen, mistede området både aktiviteter og arbejdspladser. Men nu er der igen både aktivitet og arbejdspladser i området. Det fik deltagerne i Tønder Listens virksomhedsbesøg hos Skærbæk Erhvervspark et godt indblik i.
Skærbæk Erhvervspark, som en kreds af investorer har etableret i de tidligere Velux-bygninger, har til formål at leje lokaler ud til erhvervsformål og tiltrække nye virksomheder. Og det går det rigtig godt med. En række forskellige virksomheder har lejet sig ind, og de fleste af bygningerne er nu i brug igen til forskellige formål.
To af investorerne bag det nye erhvervsselskab, Jan Jessen og Henrik Engel, der også selv driver virksomhed i erhvervsparken, tog imod gæsterne fra Tønder Listen og viste rundt i det store og spændende område.
Et erhvervskapitel sluttede i 2021, men et nyt er begyndt.