Fra venstre: Allan Elneff, Steen Andersen, Ruben Baagøe Jacobsen, Anita Uggerholt Eriksen, Finn Hansen, Tobias Brink Roth og Jesper Steenholdt


Tønder Listen kan nu præsentere kandidatholdet fra område Syd til kommunalvalget i november.

Organisatorisk er Tønder Listen opdelt i en samlet bestyrelsen og med fire lokale advisory boards under sig. De fire advisory boards fordeler sig således på:


I Tønder Listen lægger vi stor vægt på at være bredt repræsenteret – både med køn, alder, baggrund og geografisk i kommunen. Dels i forhold til at have et stort kendskab til og viden om hver en krog i kommunen, men også for at kunne repræsentere borgerne bedst muligt.

I denne pressemeddelelse offentliggør vi vores syv kandidater i Syd (Hostrup til Sdr. Sejerslev). Det er med meget stor glæde, at vi kan præsentere:

Anita Uggerholt Eriksen
Finn Hansen
Ruben Baagøe Jacobsen
Allan Elneff
Jesper Steenholdt
Tobias Brink Roth
Steen Andersen

Formand for Tønder Listen, Anita Uggerholt Eriksen, siger:

“Alle er kendte ansigter i deres lokalområde, hvor de gør sig positivt bemærket i offentligheden i flere henseender. Alle har gode visioner for Tønder Kommune, som falder godt i tråd med Tønder Listens værdier og politik.”

“Tønder fortjener det bedste – og det stiller vi med!”

Fakta om kandidaterne fra Advisory Board Syd

Anita Uggerholt Eriksen:
Borgmesterkandidat, Tønder, 47 år, leder i Tønder Ungdomsskole. Gift med Carsten. Mor til fire.
Frivillig Tønder Festival.
Bestyrelsesposter:
Formand og gruppeformand Tønder Listen
Næstformand Tønder Forsyning
Rømø Havn
Kiers Gaard
Ejendomsfonden Tønder Station
Lokallisterne i Danmark
Medlem af KB og Økonomiudvalget.
”Vi stiller med et stærkt kandidathold. Jeg er enormt ydmyg over at stå i spidsen for vores kompetente og engagerede kandidater. Vi værner om kerneværdierne i vores skønne kommune, samtidig har vi modet til at sikre udvikling og velfærd”.

Jesper Steenholdt:
Abild, 64 år, lagerchef ved Det Gamle Apotek. Har to børn sammen med sin Dorthe.
Ynder ture i sejlbåden “Søhesten”.
Formand for Venner af Kunstmuseet samt Abild Borgerforening. Frivillig i Tønder Festival.
”Jeg vil bl.a. arbejde med byudvikling, handelsliv og turisme – jeg tror på at helårsturisme skaber vækst”.

Ruben Baagøe Jacobsen:
Tønder, 39 år, efor på 4. Maj Kollegiet, arbejder for Løgumkloster Teltudlejning og Dansk Damprens. Har tre børn og et plejebarn samme med Malene.
Frivillig i Tønder Festival.
Bestyrelsesmedlem Tønder og omegns Brugsforening, Billedkunstrådet, Beredskabskommissionen.
Medlem af KB og Kultur- og Fritidsudvalget
”Det handler ikke om, hvad der er bedst for dig eller mig. Det handler om, hvad der er bedst for borgerne i Tønder kommune”.

Finn Hansen:
Østerby, 68 år, personalechef med ansvar for 350 medarbejdere. Gift med Dorthe. Far til tre og bedstefar til tre.
Fritid: håndbolddommer og poster i Dansk Håndbold. Medlem af LAG
Medlem af KB og Arbejdsmarkedsudvalget
”Som tidligere formand for Landdistriktsudvalget vil jeg gerne være med til at sikre udvikling i hele kommunen”.

Tobias Brink Roth:
Nørre Sejerslev, 21, HHX-student, salgselev Bygma. Spejder og spejderleder gennem mange år.
”Jeg glæder mig til at gå til valg sammen med et mega godt team hosTønder Listen. Jeg kommer ind i teamet som en del af det yngre segment og kan bidrage med en anden tilgang til nogle af de udviklingspunkter, vi har valgt at have fokus på i Tønder Listen”.

Allan Elneff:
Højer, 46 år, ansat hos Tønder Kommunes driftsafdeling med ansvar for Vidåslusen og å-diger. Gift med Mette. Far til to. Driver desuden Spot On Højer som arrangerer koncerter, foredrag og pop-ud-bar.
Sidder i FritidsForum.
I bestyrelsen for Tønder Listen, Højer Lokalråd, Kiers Gaard og 4. Maj kollegiet.
”Jeg brænder for at bevare og udvikle kommunens lokale værdier – med mod og respekt for vores unikke natur, kultur og historie”.

Steen Andersen:
Jejsing, 53 år. Bor sammen med sin kone og deres to sønner. Ansat i forsikringsbranchen.
Har arbejdet som frivillig i en klub for børn og unge fra socialt udsatte hjem.
”Jeg vil opfordre alle til at deltage i dialogen om vores fælles fremtid i Tønder Kommune og til at arbejde sammen for et stærkt og inkluderende lokalsamfund. Jeg vil arbejde for familierne, fællesskabet og forandring”.