På Tønder Listens tre års fødselsdag på lørdag den 14. oktober uddeler vi for første gang Fællesskabsprisen. Det sker på Vadehavsmessen i Skærbækcentret, hvor Tønder Listen har en stand.

Med den nye pris ønsker vi at anerkende og påskønne gode initiativer, der er med til at skabe nye fællesskaber i Tønder Kommune.

Der er gratis adgang til Vadehavsmessen, og messen er åben lørdag kl. 10-17 og søndag kl. 10-16.

Uddelingen af Fællesskabsprisen 2023 finder sted kl. 14 ved Tønder Listens stand. Her vil der både lørdag og søndag også være mulighed for at møde nogle af vores repræsentanter i Kommunalbestyrelsen til en snak om aktuelle politiske spørgsmål.

Fællesskabsprisen vil fremover blive uddelt hvert år på Tønder Listens fødselsdag den 14. oktober.

På lørdag afsløres det, hvem der bliver den første modtager af Fællesskabsprisen.