Nu kan du komme med Tønder Listen på virksomhedsbesøg hos Skærbæk Erhvervspark. Arrangementet er både for medlemmer og ikke-medlemmer af Tønder Listen.

Besøget finder sted tirsdag den 27. juni kl. 19. Som en af initiativtagerne og investorerne bag erhvervsparken vil tømrermester Jan Jessen fortælle og vise rundt.

Skærbæk Erhvervspark blev etableret i 2022 i de tidligere Velux-bygninger. Formålet med selskabet er at udleje lokaler til erhvervsformål og at tiltrække nye virksomheder til området. Og der er allerede godt gang i aktiviteterne i en del af bygningerne.

Det er gratis at deltage for alle, men vi og vores værter vil gerne vide, hvor mange vi kommer, så tilmeld jer gerne via linket nedenfor senest fredag den 23. juni.

Udflugt til Christiansborg

Virksomhedsbesøget hos Skærbæk Erhvervspark er som nævnt for alle interesserede. Derudover har vi planlagt en bustur til Christiansborg fredag den 3. november for medlemmer af Tønder Listen. Her vil det lokale folketingsmedlem fra Tønder Kommune, Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen, tage imod og vise rundt. Med Henrik Frandsen som guide kommer vi ind i områder på Borgen, hvor man som almindelig gæst normalt ikke har adgang.

Nærmere detaljer om dagens program, betaling og tilmelding følger efter sommerferien. Men sæt gerne allerede nu kryds i kalenderen ud for 3. november.

Medlemskab

Er du ikke medlem af Tønder Listen, kan du blive det ved at indbetale årskontingentet på 200 kr. for enkeltpersoner eller 300 kr. for par til konto 7933 – 000 107 8463. Du kan også betale via MobilePay til 235996. Husk at anføre dit navn og din e-mail ved betaling.