Partidebatten i Den Gamle Biograf i Løgumkloster blev både livlig, engageret og meget sober.

Mødet var arrangeret af Tønder Listen, der havde indbudt de lokale folketingskandidater til at gøre os klogere på hvor vi skal sætte krydset den 1. november.

Kandidater fra otte partier havde taget imod invitationen, og godt 60 tilhørere var på plads i salen for at overvære debatten, hvor der bl.a. blev diskuteret klima og miljø, landbrug, uddannelse, pleje og omsorg, afbureaukratisering og skattepolitik.

Mødet blev styret af højskoleforstander Ursula Dieterich-Pedersen, og de otte kandidater på scenen var (set fra venstre på billedet ovenfor) Henrik Frandsen, Moderaterne, Ditte Madvig Evald, Alternativet, Birgitte Klippert, Det Konservative Folkeparti, Tilde Holch Duedahl, Venstre, Barbara Krarup Hansen, Socialdemokratiet, Marianne Mose, Enhedslisten, Lene Baggesø, Dansk Folkeparti, og Milo Jacobsen Gaarde, SF.