I weekenden 5. og 6. marts er Lions Club Nørre-Rangstrup vært ved en stor forårsmesse i Toftlund Hallerne, hvor virksomheder, forretninger, foreninger mm. står sammen om at vise noget af alt det, lokalområdet har et byde på.

Tønder Listen har også en stand på messen i Toftlund. For vi ønsker at være synlige og til stede ikke kun til kommunalbestyrelsesmøderne og i valgkampe, men også i mange andre sammenhænge i hverdagen.

Så kom og mød Tønder Listen på forårsmessen. Kom og få en snak med nogle af vores kommunalbestyrelsesmedlemmer. Kom og giv os inspiration til arbejdet for at gøre Tønder Kommune til et endnu bedre sted at være.